Laxeldi ß Vestfj÷r­um (Vesturland aprÝl 2017)

Mikil ßt÷k

Mikil ßt÷k eiga sÚr sta­ vegna ßforma um stˇrfellt laxeldi ß Vestfj÷r­um, enda eru hagsmunir margir og misjafnir. Fyrir Vestfir­inga er mßli­ stˇrt ß alla mŠlikvar­a og binda Ýb˙ar miklar vonir vi­ a­ eldisframlei­slan geti sn˙i­ v÷rn Ý sˇkn til framtÝ­ar. ┴ sama tÝma og ═slendingum hefur fj÷lga­ umtalsvert sÝ­ustu ßratugina fŠkkar Vestfir­ingum ßrlega og ekkert lßt vir­ist vera ß ■eirri ■rˇun. Helsta ßstŠ­a ■essa er einhŠft atvinnulÝf og yngra fˇlk leitar Ý fj÷lmenni­ til a­ auka tŠkifŠri sÝn ß vinnumarka­i. Sjßvar˙tvegur er yfir helmingur af hagkerfi fjˇr­ungsins og yfir 80% me­ tengdum greinum. Eftirfarandi dŠmi ˙tskřrir mikilvŠgi ■ess a­ renna fleiri sto­um undir vestfirskt atvinnulÝf: Vegna sjˇmannaverkfalls drˇgust ˙tsvarstekjur jan˙armßna­ar Ý BolungarvÝk saman um 25% en ß sama tÝma jukust ■Šr hjß Vesturbygg­ um 9%. Engin vafi er ß a­ umsvif eldisfyrirtŠkja Ý vestanver­um fjˇr­ungnum hafa dregi­ ˙r mikilvŠgi sjßvar˙tvegs ß svŠ­inu.

Miklir hagsmunir Vestfir­inga

Mi­a­ vi­ ■ß hagsmuni sem eru Ý h˙fi er ■a­ sjßlfs÷g­ krafa Ýb˙a Vestfjar­a a­ umrŠ­a um uppbyggingu laxeldis ver­i mßlefnaleg og bygg­ ß r÷kum. AndstŠ­ingar laxeldis ver­a a­ gera sÚr grein fyrir ■essum miklu hagsmunum og gera ■arf kr÷fu til ■eirra um a­ halda umrŠ­unni innan faglegra marka. Frß ßrinu 1994 til 2011 fŠkka­i Ýb˙um ß BÝldudal um 45% og um 16% Ý ═safjar­arbŠ. Frß upphafi laxeldis hefur ■essi ■rˇun sn˙ist vi­ ■ar sem Ýb˙um Ý Vesturbygg­ fj÷lga­i um 9% fram til 2015, en ßfram fŠkka­i Ý ═safjar­arbŠ um 9%. Vi­sn˙ninginn ß sunnanver­um Vestfj÷r­um mß rekja beint til uppbyggingar Ý laxeldi. Mi­a­ vi­ bjartsřnisspßr mß gera rß­ fyrir a­ nŠstu fimm ßrin ver­i allt a­ ■˙sund manns a­ vinna vi­ laxeldi Ý fjˇr­ungnum og um 400 manns vi­ afleidd st÷rf sem munu hafa mikil ßhrif ß ver­mŠtask÷pun og tekjur ß Vestfj÷r­um.

Norskt laxeldi

Nor­menn framlei­a um 1,3 milljˇnir tonna af laxi ß ßri og hefur framlei­slan tÝfaldast sÝ­an 1970 sem er v÷xtur um 8% ßri. Um 28 ■˙sund manns starfa vi­ greinina sem skilar um 640 millj÷r­um krˇna ver­mŠti ßsamt um 320 millj÷r­um vegna afleiddrar starfsemi. Eldi er or­i­ mikilvŠgara en fiskvei­ar og vinnsla ßsamt ■vÝ a­ skila umtalsvert dřrari afur­ ß marka­. Nettˇ ˙tflutningsver­ ß laxi er um 800 kr/kg en Ý sjßvar˙tvegi er ver­i­ innan vi­ 300 kr/kg. Ef ekki kŠmi til vandamßl me­ laxal˙s er tali­ a­ framlei­sla Nor­manna gŠti veri­ nokkrar milljˇnir tonna.

Laxeldi er hßtŠknigrein sem krefst margskonar sÚrfrŠ­inga, rß­gjafa, vÝsinda- og tŠknimanna. ËlÝkt sjßvar˙tvegi er miki­ um undirverktaka vi­ laxeldi, sem gefur m÷rgum tŠkifŠri til a­ stofna sitt eigi­ fyrirtŠki til a­ takast ß vi­ sÚrhŠf­ kefjandi st÷rf. Greinin er ■vÝ hßtekjugrein og n˙mer fimm Ý r÷­inni yfir hŠstu laun ß ßrsverk Ý Noregi og skilar um 43 milljˇnum krˇna a­ me­altali ß ßri. Me­altal atvinnugreina Ý Noregi eru 18 milljˇnir og til samanbur­ar skila fiskvei­ar 14 milljˇnum krˇna ß ßrsverk.

┴hŠttustřring

Nřleg regluger­ Ý Noregi hefur gj÷rbreytt st÷­u vi­ sleppingar ˙r eldiskvÝum. En ■ˇ a­ l÷g og reglur sÚu ßgŠt hjßlpartŠki mun ßrangur a­eins nßst me­ vilja og ath÷fnum eldisfyrirtŠkjanna. Segja mß a­ sta­a Ýslenskra laxeldismanna sÚ einst÷k ■ar sem ■eir standa Ý dag ß n˙llpunkti og geta nřtt sÚr reynslu Nor­manna sÝ­astli­na ßratugi til a­ byggja upp umhverfisvŠnt laxeldi.

Sko­a ■arf alla vir­iske­juna og gera sÚr grein fyrir kr÷fum marka­arins um sjßlfbŠrni og umhverfismßl, frß hrognum a­ fiski ß diski neytandans. Ef Ýslensk eldisfyrirtŠki gera ■etta ekki munu ■au ekki lifa af Ý samkeppni ß marka­i. FyrirtŠkin ver­a a­ lÝta ß sleppingar sem alvarlegan umhverfisvanda sem getur haft ßhrif ß villta laxastofna. Sleppingar eru slŠmar fyrir vi­skiptin og hafa mj÷g neikvŠ­ar aflei­ingar ß or­spor. EldisfyrirtŠkin ■urfa a­ ■ekkja eldissvŠ­i­ og vakta ■a­ me­ reglubundnum hŠtti og nau­synlegt er a­ gera ßhŠttumat fyrir eldissvŠ­i og kvÝar og vera vi­b˙inn ßf÷llum. Nota ßhŠttumat, eftirlit og a­ger­arߊtlun! Eldi er flˇki­ fyrirbŠri og ■vÝ fylgir ßhŠtta en mikil tŠkifŠri eru til a­ takast ß vi­ ■ß ßhŠttu og me­ rÚttum a­fer­um. EldisfyrirtŠki ■rÝfast ekki ßn gˇ­s or­spors og munu umhverfismßl, sjßlfbŠrni og ßbatasamt eldi fara saman h÷nd Ý h÷nd.

Laxeldi er umhverfisvŠn matvŠlaframlei­sla

Eldi er nau­synlegt til a­ framlei­a prˇtein fyrir jar­arb˙a og er mj÷g umhverfisvŠn framlei­sla Ý samanbur­i vi­ hef­bundin landb˙na­. Kolefnisspor laxeldis er einungis 2,9 kg/CO2 ß hvert neysluhŠft kÝlˇ, en t.d. eru ■etta 30 kg/CO2 Ý nautakj÷tsframlei­slu. Ůa­ ■arf a­eins um 1,2 kg af fˇ­ri fyrir lax til a­ framlei­a kÝlˇ af afur­, sem břr vi­ ■yngdarleysi, ß me­an nauti­ ■arf um 10 kg. Ekkert plßss er fyrir stˇrfelda aukningu ß hef­bundnum b˙skap enda rŠktunarsvŠ­i takmarka­. Eldi er hinsvegar stunda­ Ý ■rÝvÝdd og ■arf ■vÝ miklu minna plßss.

KynbŠtur og gelding

KynbŠtur eldisfiska hafa a­ mestu sn˙ist um a­ auka fˇ­urstu­ul og vaxtarhra­a. Vaxtarhra­i hefur tv÷faldast ß sj÷ kynslˇ­um og a­eins ■arf um 1,2 kg af fˇ­ri til a­ framlei­a kÝlˇ af laxi. Upphaflega var hugmyndin me­ geldingu a­ seinka kyn■roska og lŠkka kostna­ vi­ eldi­. MikilvŠgt er a­ seinka kyn■roska ■ar sem miki­ fˇ­ur fer Ý framlei­slu ß kynfŠrum Ý sta­in fyrir v÷­va. HÚr ß landi hefur veri­ notast vi­ hß■rřsting vi­ hrognaframlei­slu til a­ draga ˙r kyn■roska seinna ß eldisferlinum. Krafa framÝ­arinnar ver­ur framlei­sla ß ˇfrjˇum laxi til a­ ˙tiloka erf­abl÷ndun vi­ villta stofna ogá tryggja hagsmuni nßtt˙runnar. Nřjustu a­fer­ir byggja ß sameindaerf­afrŠ­i Ý laxakynbˇtum til a­ framlei­a geldlax Ý eldiskvÝum. Menn binda miklar vonir vi­ sameindaerf­afrŠ­ilega a­fer­ (erf­amengja val) sem vonandi ver­ur til ■ess a­ skapa meiri sßtt um laxeldi Ý framtÝ­inni.

Varnir gegn sj˙kdˇmum

Me­ auknu eldi eykst hŠtta ß smitsj˙kdˇmum Ý sjˇkvÝum ■ar sem helstu ßhrifa■Šttir eru ■Úttleiki Ý kvÝum, umhverfis■Šttir, me­h÷ndlun fisks og almennt heilbrig­i. Almenn dřravelfer­ ver­ur Š fyrirfer­ameiri Ý umrŠ­unni og er or­in rekstrarlegt fyrirbŠri ■ar sem ekki nŠst ßrangur Ý eldi nema fiskinum lÝ­i vel. Til a­ draga ˙r smitdreifingu er fjarlŠg­ardreifing eldisst÷­va mikilvŠg en smitsj˙kdˇmar berast venjulega ekki lengri vegalengd Ý sjˇ en 2-3 km en fjarlŠg­arm÷rkin Ý dag ß Vestfj÷r­um eru 5 km.

TŠkifŠri Vestfir­inga

A­ teknu tilliti til ■ess sem hÚr hefur veri­ tŠpt ß Štti laxeldi ß Vestfj÷r­um a­ vera vel innan ßhŠttumarka. Um mj÷g spennandi atvinnugrein er a­ rŠ­a sem gŠti sn˙i­ Ýb˙a■rˇun ß Vestfj÷r­um vi­ og gefi­ okkur tŠkifŠri til sˇknar. Fiski­na­ur er og ver­ur mikilvŠgur Ý fjˇr­ungnum en dugir ekki til a­ la­a a­ ungt og vel mennta­ fˇlk og bř­ur ekki upp ß ■au tŠkifŠri sem vestfirskar bygg­ir ■urfa til a­ blˇmstra. Fer­a■jˇnusta er vaxandi en mj÷g ßrstÝ­arbundin ß Vestfj÷r­um og hefur ekki bo­i­ upp ß hßlaunast÷rf. Laxeldi­ er einmitt ■a­ sem vi­ ■urfum til a­ sn˙a v÷rn Ý sˇkn.

äTransgourmet Franceô

á


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Um bloggi­

Gunnar Þórðarson

Höfundur

Gunnar Þórðarson
Gunnar Þórðarson

Viðskiptafræðingur með meistarapróf í alþjóðaviðskiptum.  Fordómalaus frelsisunnandi og heimshornaflakkari. Hefur búið í Rússlandi, Kanada, Mexíkó, Sri Lanka og Uganda en aldrei fór ég suður. 

Des. 2017
S M Ů M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            

Nřjustu myndir

  • 20161205- DSC2854
  • IMG_8134
  • DSCN0163
  • Flakagæði
  • DSCN0163

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (18.12.): 4
  • Sl. sˇlarhring: 4
  • Sl. viku: 31
  • Frß upphafi: 266867

Anna­

  • Innlit Ý dag: 3
  • Innlit sl. viku: 21
  • Gestir Ý dag: 2
  • IP-t÷lur Ý dag: 3

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband